FASKINER TIL NATURLIG NEDSIVNING AF REGNVAND

Der er mange fordele ved at bruge faskiner til behandling af regnvand. Den største fordel er, at vandet kommer ned til grundvandet, hvor det hører hjemme.

Prøv at forestil dig din grund for mange år siden. Inden dit hus blev bygget landede al regnen på jorden og trak naturligt ned til grundvandet. Når vi bygger huse uden faskiner i dag, leder vi vandet fra taget gennem nogle rør og helst lang væk fra huset for at undgå for meget fugt omkring soklen.

Uden en faskine kan det gå ud over mængden af drikkevand

I de fleste tilfælde fører vi vandet videre ud til hovedkloakken og ud til rensningsanlægget eller direkte til recipienten. Dette forhindrer regnvandet i at komme ned til grundvandet, hvilket har en negativ effekt på mængde af drikkevand til fremtiden.

En faskine kan være med til at give mindre skybrud

Regnvandet giver samtidig også mere vand i floderne, søerne og åerne, som giver større fordampning, hvilket er med til at forårsage de store skybrud, som vi er begyndt at opleve mere og mere regelmæssigt. Dette kan en faskine lave om på.

Du kan være med til at gøre en forskel

Det, at du med dit ene hus har valgt al lede regnvandet ud til kloakken og ikke ned til grundvandet med en faskine, er ikke det største problem. Tag en hvilken som helst storby, hvor en stor del af overfladen er hård belægning. Her føres mere end 90% af regnvandet til afløb. Det samme gør sig også gældende ved store industribygninger med store parkeringspladser.

Brugte asja group i forbindelse med ny kloak til udhuset til ny vaskemakine. Aftalen blev holdt til punkt og prikke og er fuld tilfreds med arbejdet. Anbefalder asja group til kloak og entreprenør arbejde.

Børge Frisbæk

Anmeldelse fra Facebook

Forstå vigtigheden af faskiner

Her er et simpelt regnestykke som understreger vigtigheden af faskiner:
I Danmark falder der ca. 800 mm regn om året. Til dette regnestykke antager vi at din grund er 800 m2, og at dit hus dækker 125 m2 samt at garage, carport, indkørsel og terrasse dækker i alt 100 m2. Vi antager samtidigt, at alle faste belægninger føres til afløb. Der falder gennemsnitligt 640 m3 regnvand på din grund om året (800 m2 x 800 mm), heraf føres ca. 28% af den samlede mængde regnvand til afløb og dermed kloakken.

Sagt på en anden måde:
28% af al den regnvand, der falder på grunden hvert eneste år, siver ikke naturligt ned til grundvandet, som det ville med faskiner installeret og påvirker dermed mængden af grundvand til rådighed for fremtidig generationer. Derfor er det en kæmpe fordel at beholde regnvandet på egen grund og lade det nedsive med faskiner.

Alternativt kan man anlægge små vandhuller/søer hvor overløbet fører til regnvandsfaskiner. Et fornuftigt og pyntende alternativ.

I dag er det meget billigere at etablere faskiner

Faskiner kan udføres på flere måder. For 20-25 år siden gravede man et hul 3-4 meter fra hus og nedløb, så fyldte man det op med ca. 1 m3 sten og ledte regnvandet hertil. Dette var en effektiv og billig måde at udføre en faskine på daværende tidspunkt. Ulempen ved denne metode er, at der skal graves meget jord op pr. kvadratmeter af tagfladen. Som hovedregel kunne 1 m3 nøddesten trække regnvand fra et 25 m2 tag.

Med moderne faskiner nøjes vi med at udgrave det halve, fordi der er langt mere luft i de nye bio-blokke. Dette gør det langt billigere at etablere faskiner i dag: Mindre gravearbejde og mindre jord til håndtering. Desuden vejer faskine-blokkene kun en brøkdel af nøddesten. Så der er rigtig mange fordele i en moderne faskiner.

Se også: Fedtudskiller