Kloakken i Danmark – historien bag

Menneskeligt affald har altid været der, og har i rigtig mange år paradoksalt nok skabt problemer for mennesket.

I det åbne land, har det altid været noget nemmere at komme af med spildevand. Et hurtigt hul i jorden og det problem var gemt af vejen. Og dette er faktisk ganske kendetegnende for det moderne kloaksystem, som hovedsageligt bliver brugt i tæt bebyggede områder.

Efter 2012 kom der en ny spildevandsplan for hele Danmark, som alle kommuner skal leve op til inden udgangen af 2018. I den nye spildevandsplan kommer kloakken også ud i det mere tyndt befolkede områder. Selvom der dog stadig vil være mange huse og gårde som ikke vil være kloakerede. Her skal man i gang med et SOP godkendt nedsivningsanlæg eller et minirensningsanlæg.

 

Historien bag kloakken

Kloakken, som vi kender den i dag, blev først etableret i København efter år 1857, hvor man vedtog en kloak-lov, der sagde, at alt spildevand skulle føres ud af byen og på dette tidspunkt var recipienten Københavns havn.

Før dette – i 1700-tallet – opsamlede man spildevand i svindgruber. Disse var ofte placeret under trappen til næste etage (dvs. inde i huset). Svindgruben svarer lidt til det, som vi i dag kalder et nedsivningsanlæg, bortset fra at septiktank og nedsivningsdel er i samme enhed. Svindgruben gik i alt sin enkelhed ud på at størstedelen af spildevandet skulle sive ned i undergrunden, således at man var af med dette. Faste fækalier og papir, eller hvad der nu var tilbage, var man nødt til at tømme ud og køre væk – men dog en mindre del af spildevandet.

I starten af 1800-tallet startede man på tøndeklosettet, disse var oftest placeret i baggårde eller andet passende sted. Disse blev tømt noget mere regelmæssigt end svindgruben gjorde, eftersom spildevandet blev opbevaret i en tæt beholder. Det er her, at ”natmanden” kommer ind i billedet. Han kørte rundt om natten og tømte alle klosetterne op i specielle hestevogne. Det var altid en god ide at stille lidt snaps eller øl ud til ”natmanden”, hvis man ville være fri for, at han spildte for meget frem og tilbage gennem gården.

Tøndeklosetterne har været brugt langt op gennem tiden. I år 1900 var der ca. 30.000 tønder i København. I 1925 var der ca. 14.000, men helt op til 1970 var der stadig tønder at finde i København, her var det blot Natrenovationen, der havde overtaget tømningen.

Omkring år 1890 begyndte de første vandklosetter at komme til København, og dette er starten på det afløbssystem og kloakken, som vi kender i dag.

En overgang var natpotten meget populær, hvor også store samletanke blev etableret, så var man fri for at skulle tømme så tit. Senere blev det både ganske bekosteligt og uhygiejnisk at transportere al spildevandet ud af den stadig voksende hovedstad.

Midt i 1800-tallet begyndte det at blive almindeligt med afløbssystemer ud til kloakken i større byer. London og Paris var de første og derefter fulgte resten af de større byer i Europa med. Spildevandet blev ledt direkte og urenset gennem kloakken ud til søer, åer, havet, havne, floder, og hvor det ellers var nemmest at komme af med det. Dette førte til et andet problem. Recipienterne på kloakken var ikke i stand til at nedbryde alle de skadelige stoffer som der var i spildevandet. Det gav en del slamaflejringer og stor iltmangel, de steder hvor spildevandet blev lukket ud. Det gav meget ringe forhold for fisk og andet liv i vandet, som dengang var levebrød for rigtig mange. Samtidig med dette var industrien også i kraftig udvikling i denne periode, og herfra kom der også rigtig mange ting i afløbet, som bestemt ikke forbedrede situationen i vandet.

I forlængelse af dette blev behovet for at rense spildevand før udledning støt stigende. England var de første der begyndte at arbejde med rensning af spildevand. Det begyndte allerede i 1840’erne. Der var dog kun ringe viden om, hvordan spildevandet kunne håndteres rent praktisk, dette på trods af, at man længe havde kendt til naturens egenskab for nedbrydning af stofferne i spildevand.

I 1700-tallet i Edinburgh, Skotland havde man gode erfaringer uden for byen med at bruge husspildevand til vanding og gødning af markerne. Og her fandt man hurtigt ud af udbyttet blev betydeligt større, end på de marker, der ikke blev vandet/gødet. Man fandt også hurtigt ud af at jordens evne til at modtage vand efterfølgende år ikke blev forringet. Dette var gode og sikre metoder til at komme af med spildevand, hvilket gjorde, at det var det, man satsede på i mange år. Disse metoder blev også brugt i Danmark. Størstedelen af det, som natmændene tømte fra tøndeklosetterne, blev brugt på samme måde som i Skotland. Men mængden af spildevand i kloakken steg voldsomt gennem årene og også uden for byen blev der brug for afløbssystemer som i kloakkerne i storbyerne.

I Danmark gjorde man det på den måde, at spildevandet i første omgang blev kørt til forskellige opsamlings depoter, hvor det kunne drive af, inden det skulle på marken. Det første depot i København lå på Värmlandsgade på Amager og blev bygget i 1802. Senere kom der mange flere depoter til på bl.a. Nørre Fælled, Lersøen og Rådhusmarken. Her kunne bønder så komme og hente deres ”gødning”, som de så senere kunne sprede på deres marker. Senere blev slamindholdet i spildevandet større og lugtgener og smittefarer begyndte at udgøre en væsentlig risiko, hvilket var nogle af de væsentligste grunde til, at man valgte at lukke depoterne.

Depoterne blev stille og roligt overtaget af de første rensningsanlæg i enden af kloakken, som blev bygget af kommunerne og amterne. I Danmark gjorde man meget stor brug af de engelske og tyske modeller. Det var først i 1915, at man i forlængelse af kloakken begyndte at bygge rensningsanlæg med biologiske filtre. Disse var som regel bygget efter septiktank-princippet. Septiktank-princippet gav i sig selv ikke en tilfredsstillende rensning, da den kun sorterer organisk materiale fra, således at man herefter kun har vand uden faste partikler. Herefter skulle man behandle spildevandet for de ikke-synlige og skadelige stoffer.

Det første aktive slamanlæg blev bygget i Slagelse kommune, og blev bygget efter modellen kaldet Emschertank Anlægget. Det er en tysk-udviklet rensningsmodel, som man havde haft meget gode resultater med. Et andet aktivt slamanlæg blev bygget i København og var bygget til at kunne aftage spildevand fra 1500 personer. Søllerød kommune var også hurtige ude med deres første aktive anlæg i 1922. De aktive anlæg dominerede Danmark frem til 1940. Herfra sker der en rivende udvikling af rensningsanlægget og kloakken. Der kommer flere tanke til, som behandler spildevandet flere gange. Der kommer store bundfældningstanke og rådnetanke. Efter 1960 begynder man for alvor at kigge på fosfor og kvælstof fjernelse, hvilket forbedrer rensningen af spildevandet i kloakken markant. Det er også i denne periode at mange anlæg bliver automatiseret.

Størstedelen af alle rensningsanlæg frem til 70´erne er dimensioneret efter Dansk Ingeniørforenings norm for kloakken fastslået i 1946. Denne norm satte diverse rensningskrav til spildevandet i kloakken uanset recipientens størrelse eller evne til egen selvrensning. I oktober 1974 kom der desuden en ny miljøbeskyttelseslov som i langt større grad tog højde for flere variabler i kloakken i forbindelse med rensningen og udledningen. Dette førte til, at mange anlæg skulle ombygges, fordi de ikke levede op til de nye krav. Det gav selvsagt også en markant bedre vandkvalitet i de danske søer, åer og fjorde. I 1989 kom ”Spildevandsplan 88” for Københavns Kommune, som i endnu større grad tog hånd om recipientens vandkvalitet. Og der gik ikke ret lang tid før kloakken i resten af Danmark fulgte med. Recipientens kvalitetsplaner er siden blevet revideret flere gange, som har gjort løbende ombygning af mange rensningsanlæg nødvendige.

Formålet med alle disse miljøplaner for vores vand har selvfølgelig haft det formål at få en god vandkvalitet i alle farvande i og omkring Danmark. I dag kan man se, om vandkvaliteten i farvandet er er godt på, hvorvidt det blå badeflag er oppe. Det indikerer, at vandets indhold af de farlige indholdsstoffer er under minimumskravene. I København åbner man flere havne bade som bevis på den markant bedre vandkvalitet.

Kontakt os i dag!

Du kan hurtigt og nemt kontakte os ved at udfylde nedenstående formular. Vi vender retur hurtigst muligt.