Nedsivningsanlæg med begrænset vedligeholdelse

Nedsivningsanlæg er de mest brugte spildevandssystemer i åbne landskaber. Dette er der flere grunde til. Dels er der meget lidt vedligeholdelse med et sådan anlæg – det eneste, der skal gøres, er, at septiktanken skal minimum tømmes hvert andet år afhængigt af antallet af beboere i husstanden.

Nedsivningsanlægget fungerer på den måde, at man fører spildevandet direkte fra huset ud til septiktanken, hvor organisk materiale sorteres fra. Herfra føres det ”grå” spildevand videre til nedsivningsanlægget som er en rende eller kasse, der er fyldt med nøddesten to drænrør i toppen, hvor spildevandet fordeler sig ud mellem nøddestenene og siver ud i jorden. Det er en fordel at terrænet fra hus til etableringssted falder, så man ikke skal grave for dybt, da det vil give store omkostninger ift. håndteringen af det ekstra jord.

Hvis ikke forholdene er til denne type anlæg, kan der i stedet installeres et nedsivningsanlæg med tryk-nedsivning. På denne type anlæg er der monteret en pumpe i septiktanken, så man kan pumpe både langt væk og op i højden, hvilket betyder, at man kan få nedsivningsdelen placeret, hvor det bedst passer med placering og højde. Dette er det mest brugte nedsivningsanlæg, hvis der er tale om et højt grundvandsspejl. I sådanne tilfælde kan man ikke nøjes med et alm. nedsivningsanlæg, da selve nedsivningsdelen konstant vil være fyldt med grundvand. I dette tilfælde hæver man nedsivningsanlægget – det vil sige man graver ca. 60 cm ned fylder huldet med nøddesten og lægger tryk-rørene i toppen, dækker det hele til med en fiberdug og lægger alt det overskydende jord ovenpå. Dette gør, at tryk-rørene kommer til at ligge i frostfri dybde.

Højen til nedsivningsanlægget kan i mange tilfælde bruges til bed, så længe man holder sig til mindre planter med små rodnet, da de ellers vil vokse ned og ødelægge nedsivningsanlægget på sigt.

Se også : Omfangsdræn