Separering og separatkloakering

Flere steder i landet er alle kommunerne i gang med den nye spildevandsplan, der som udgangspunkt skal være færdig i 2018. Det betyder, at alle kommuner skal sørge for at samtlige ejendomme minimum skal leve op til SOP rensekravet, hvilket oftest løses med separering og separatkloakering.

De ejendomme, der oftest bliver berørt ved dette, er alle dem, der er beliggende i åbent landskab – ejendomme der ikke har offentlig kloak i forvejen. Flere steder vælger kommunen at kloakere ved de ejendomme, der i forvejen ikke har kloak. Dette betyder, at spildevandet vil blive ledt til rensningsanlægget og renset efter gældende love og regler. De steder, der bliver tilsluttet til kommunal kloak, vil oftest kun blive tilsluttet med spildevand – men ikke ift. regnvand. For ejendommen betyder det, at der skal være separatkloakering og separering.

Det er meget forskelligt, hvilken form for separering og separatkloakering, der skal laves på en ejendom. Nogle gange bliver regnvandet allerede ledt til faskiner, og så behøves der ikke at laves om på regnvandsledningerne. I dette tilfælde kan der også være etableret en septiktank på ejendommen, der enten bør nedlægges eller også skal kloakken føres udenom for at undgå, at organisk stof ikke bliver sorteret fra, inden det kommer ud i den offentlige kloak.

Andre steder er både spildevand og regnvand ført igennem de samme rør, og her skal der laves en separering, således at regnvandet ikke kommer i samme kloak som spildevandet. På nogle ejendomme har der været afledning til et evt. markdræn. Her er der som regel mulighed for at regnvandet stadig kan ledes til markdrænet, og så skal der med separatkloakering i stedet ske separering af spildevand fra regnvandet og spildevandet skal føres til den nye kommunale skelbrønd.

Som du kan læse, kan der være stor forskel på, hvilken form for separering og separatkloakering, der skal laves på forskellige ejendomme. Derfor er det vigtigt, at vi kommer ud til den enkelte ejendom og først får et overblik over hvordan din afløbsinstallation hænger sammen, så vi kan komme frem til den bedste og billigste form for separering og separatkloakering hos dig.

Se også : Nedsivningsanlæg